Behandling af kokainmisbrug

 

Effektiv behandling af kokainmisbrug

For ca. ti år siden var det en udbredt opfattelse hos behandlere af misbrugere – og blandt forskere, der beskæftigede sig med metoder til behandling af misbrug – at kokain-misbrug var det sværeste stofmisbrug at komme til livs, sværere end både alkoholisme og narkomani (morfin- og heroin-misbrug).

 

Det er jo så meget desto mere beklageligt, som at heroin-misbruget dels har været særlig stigende i vesten i de senere år, samt at de sociale skadevirkninger ved dette misbrug er mindst af samme størrelsesorden – nogen mener endda væsentlig større – end ved alkoholisme og narkomani. På den baggrund kommer det nu som en særlig god nyhed, at en større amerikansk undersøgelse fra Yale University har påvist en overraskende god effekt af en hel ny og usædvanlig kombination af behandlingsmetoder, nemlig antabus, NADA-Øreakupunktur, plus kognitiv adfærdsterapi.

 

Man begyndte faktisk allerede for ca. ti år siden at inddrage antabus i kokain-misbrugerbehandlingen, men oprindelig var grunden den, at mange kokain-misbrugere også misbrugte alkohol og man ville prøve at dæmpe dette ”ekstra” misbrugerproblem med antabus. Senere undersøgelser viste imidlertid, at antabus tilsyneladende havde en god effekt direkte på kokain-misbruget, og da man i andre undersøgelser havde fundet positiv effekt af psykoterapi for kokain-misbrug, besluttede det amerikanske forskerhold fra Yale at udføre en større undersøgelse over den samlede effekt af antabus og psykoterapi ved kokain-misbrug.

 

De forsøg, der tidligere havde været udført med psykoterapi ved kokain-misbrug har især drejet sig om to former for terapi, der er særlig kendt for at være effektive overfor depression. Det er nu heller ikke så mærkeligt, for abstinenserne efter et kokain-misbrug er i væsentlig højere grad end ved alkoholisme eller narkomani præget af voldsom depression, og det er netop denne ubærlige depression ved forsøg på kokain-afvænning, der får kokainisten til at falde tilbage i sit tidligere misbrug for at slippe for den ekstremt pinefulde depression.

 

Det amerikanske forskerhold vil ikke blot teste effekten af antabus plus psykoterapi; man ville også undersøge hvilken af de to typer af psykoterapi, der var mest effektiv i denne specielle forbindelse, altså ved kokain-afvænning. Derfor delte forskerne først de 120 svært afhængige kokain-misbrugere, der indgik i undersøgelsen i to halvdele, der fik henholdsvis kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi.

 

Man kan kort sige, at kognitiv adfærdsterapi især sigter på, at misbrugeren skal opnå indsigt i og kontrol over sine uhensigtsmæssige adfærdsformer; mens interpersonel terapi, som navnet antyder, især sigter på, at misbrugeren får forbedret sin relation til de mennesker han har kontakt med. De to halvdele af misbrugergruppen, som fik henholdsvis kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi blev yderligere opdelt i to underhalvdele, der fik enten antabus eller placebo – uden at hverken misbrugerne eller deres behandlere vidste, om de fik det ene eller det andet.

 

Behandlingen forløb over tolv uger, og ved hver uges afslutning registrerede man stofmisbrugerens kokain-forbrug i den forløbne uge, så man kunne følge udviklingen i misbruget uge for uge. Her nøjes vi med at se på resultatet ved slutningen af de tolv ugers behandling med antabus eller placebo kombineret med kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel terapi. Resultaterne blev opgjort som faldet i kokain-misbruget fra første til sidste uge på en skala, der går fra 30 til 0. Den gruppe, der havde fået placebo plus interpersonel terapi var faldet fem point på denne skala, mens gruppen, der havde fået placebo plus kognitiv adfærdsterapi var faldet tolv trin på skalaen.

 

Begge terapiformer havde altså en positiv effekt, der dog var noget større for den kognitive adfærdsterapis vedkommende. Gruppen, der havde fået antabus plus interpersonel terapi, var faldet tretten trin på misbrugerskalaen. Når det sammenlignes med gruppen, der havde fået samme terapiform plus placebo, viser det altså, at antabus i sig selv havde en positiv effekt.

 

Den sidste gruppe, der fik antabus plus kognitiv adfærdsterapi var undersøgelsens store lyspunkt, idet denne gruppe var faldet hele 26 trin på skalaen, og dermed udviste et større fremskridt – en højere grad af befrielse for stofmisbruget – end nogen af de andre grupper. Ifølge forskerne er der for den sidstnævnte gruppes vedkommende også tale om en større effekt end ved nogen tidligere behandlingsmetode, så denne forskergruppe ser den specielle kombination af kognitiv adfærdsterapi plus antabus som dagens bedste tilbud til de mange unge mennesker, der er i fuld gang med at ruinere deres tilværelse med kokain.  

 

Kilde: Carroll, k. m.- Fenton, L.R. - Ball, S.A. - Nich, C. - Frankforter, T.L. - Shi, J & Rounsaville, B.J (2004). Efficacy of Disulfiram and Cognitive Behavior Therapi in Cocaine Dependent Outpatients. Arch. Gen. Psychiatry, 61. 264-272.